Ordningen giver dig mulighed for fradrag på op til 15.000 kr. om året inkl. moms for arbejdsløn til renovering og vedligeholdelse af din bolig.  Håndværkerfradraget er gældende både i 2013 og 2014 efter genindførelsen i forbindelse med vækstpakken i foråret 2013. Alle i din husstand, der er fyldt 18 år inden udgangen af året, er berettiget til håndværkerfradraget, dog kan hver husstand max få fradrag for 30.000 kr. om året.

Alle private boligejere kan benytte sig af håndværkerfradraget i forbindelse med renovering og service foretaget på og i egen bolig. Ordningen er udvidet til også at gælde sommer- og fritidshuse.

Sådan udnytter du håndværkerfradraget

Det er nemt at gøre brug af håndværkerfradraget i forbindelse med renovering og vedligeholdelse af din bolig. Du skal følge tre enkle trin:

  1. Håndværkerfirmaet skal have et CVR-nummer og være momsregistreret I Danmark.
  2. For fakturaen gælder følgende:
    1. Arbejdsløn skal fremgå separat
    2. Den skal betales elektronisk (Netbank)
    3. Fakturaen skal gemmes i 3 år
  3. Fradraget angives på www.tastselv.skat.dk
    1. Det er først muligt at indberette håndværkerfradrag for 2013 i 2014, da SKAT først har systemet klar i 2014.


Det kan du bruge Håndværkerfradraget til

I forbindelse med renovering og vedligeholdelse af boligen kan håndværkerfradraget udnyttes til følgende for hhv. boligens ydre og indre rammer:

Boligens ydre rammer

  • Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb.
  • Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas.
  • Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.-m.
  • Reparation, maling og isolering af ydervægge..
  • Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede
  • Fornyelse eller etablering af dræn.
  • Radonsikring.
  • Installation af solfangere.
  • Installation af solceller – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes.
  • Installation af husstandsmøller, hvis det er udført og betalt i 2012 – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes.

Boligens indre rammer

  • Reparation eller fornyelse af køkken og bad.
  • Gulvarbejder.
  • Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer.
  • Installation eller forbedring af ventilation.
  • Installation eller forbedring af afløbsinstallationer.
  • Reparation eller udskiftning af vandinstallationer.
  • Reparation eller fornyelse af elinstallationer.
  • Reparation, installation eller udskiftning af biokedelanlæg.
  • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg.
  • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeenheder.
  • Installation af varmepumper, der ikke kan køle (herunder jordvarmepumper).
  • Maler- og tapetsererarbejde.
  • Reparation eller udskiftning af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg (oliefyr dog kun for 2011).