Hvad er www.ByggeBasen.dk?

ByggeBasen er tømmerhandelens produktkatalog og et suverænt on-line værktøj i det daglige i samspillet mellem leverandører, DBs medlemsforretninger og deres kunder. Da ByggeBasen er et uundværligt salgsværktøj for medarbejderne i de enkelte tømmerhandler og byggemarkeder, tilsluttes alle Danskebyggecentre – DBs medlemmer automatisk ByggeBasen.

I ByggeBasen er der mulighed for at indlægge tekniske data, tegninger, sikkerhedsdatablade, produktbilleder, monteringsvejledninger samt mange andre nyttige informationer om jeres produkter.

Hvis jeres firma i forvejen har dataene liggende på egen hjemmeside, henter ByggeBasen blot dataene her, således at de fleste oplysninger kun skal opdateres et sted – nemlig på jeres egen hjemmeside. Samtidig har ByggeBasen den fordel, at byggevarehandelens medarbejdere – fra en hvilken som helst af jeres varer i www.byggebasen.dk – kan linke sig direkte til jeres hjemmeside.

ByggeBasen har desuden det fortrin, at I på en billig og rationel måde kan lave målrettet markedsføring mod firmaets kunder, idet der kan udformes produktkataloger sammensat efter den enkelte kundes ønsker.

Indrapportering til ByggeBasen

Selve indrapporteringen af produktinformationerne foregår via Internet – direkte fra egen PC – via enkle og vejledende skærmbilleder. På den måde er jeres firma sikret, at slutbrugerne altid har jeres data opdateret – lige ved hånden og til rette tid.

Vejledning i katalogdata

DB har i samarbejde med DB-konsulenterne udarbejdet en ”Vejledning til indlæggelse af  katalogdata” i ByggeBasen, hvormed du nemt, hurtigt og sikkert kan indlægge katalogdata på alle dine produkter – til stor glæde for din vigtigste samhandelspartner.

Vejledningen kan bestilles hos DB på e-mail: db@danskebyggecentre.dk.

Kurser

Der afholdes løbende kurser for leverandører i ByggeBasen, hvor du kan lære at oprette varer og tilknytte katalogdata i én arbejdsgang. På kurset opnår du samtidig forståelse for, hvordan dine kunder benytter oplysningerne i hverdagen og hvordan du som leverandør benytter ByggeBasen optimalt.

Se kursusprogrammet her

Økonomien

Ved tilslutning til Organisationen ByggeBasen FmbA betales et engangsbeløb for tilslutningen, derefter er der en årlig abonnementspris. Derudover kommer en årlig driftsudgift, som er afhængig af antal indrapporterede varer i ByggeBasen.

Tilmelding til ByggeBasen

Det er naturligvis kun de leverandører, der er tilsluttet www.ByggeBasen.dk, som vil dukke frem på skærmen i tømmerhandlerne og byggemarkederne. Så jo før I tilmelder jer, jo hurtigere kan jeres produktoplysninger ses af kunderne.

Afmelding

Driftsaftalen løber i en periode på 12 måneder og kan opsiges med en måneds varsel til aftalens udløb, i modsat fald fornys aftalen automatisk med en ny 12 måneders periode.

Ønsker du at høre mere eller at blive medlem af ByggeBasen kontakt da venligst DBs kontor på tlf. 45 80 78 77 eller db@danskebyggecentre.dk.